Distriktstævne 2025

Det nye lederteam for Y’s Men distrikt Fyn sæson 2025/26 
Ass. Grethe Krogh Jacobsen / DGEE Svend Erik Møllebjerg / Ass. Kirsten Markvart /
DGE Claus Bendix Nielsen / DG Gorm Skousen / Ass. Mikael Ryder

Klar til en ny spændende sæson 2025/26

Fredag den 4. april var alle fynske Y’s Men med ledsager inviteret til et festligt distriktsstævne på Hotel Nyborg Strand

Med flot udsigt over Storebælt nød vi en lækker middag med efterfølgende kaffe.

Distriktsleder Arne Mørch takkede de afgående medlemmer af distriktsledelsen for det gode samarbejde i det forløbne år. Derefter fik vi præsenteret det nye lederteam for den kommende sæson.

Midtfyns Y´s Men´s Club fik overbragt ”Hoptimisten”. En vandrepokal, som hvert år overdrages til den klub i distriktet, som har haft størst tilgang af nye medlemmer.

RLM Jørgen Sandgaard bragte en hilsen fra regionsledelsen og fortalte om sin opgave som RLM, hvor han bl.a. vil rådgive om bevarelse af klubber, oprettelse og udvikling af nye klubber og inspiration til at skaffe nye medlemmer. En stor og vigtig opgave for en organisation hvor gennemsnitsalderen for medlemmerne er stigende.

Ivar Brændgaard var inviteret til at underholde os med sit foredrag ”Livet set i bakspejlet”.

Dit liv er fuld af vidunderlige fortællinger og du er en guldgrube af nyttig viden til dine efterkommere. Budskabet var, at vi skal se at få skrevet vores erindringer, mens vi kan. Ivar Brændgaard fortalte levende og humoristisk om erindringer fra sit eget liv med en barndom på landet under fattige kår.    

Tak til Odense Y’s Men’s Club der sammen med distriktsledelsen har stået for arrangementet.


MR-10-04-2025